kort_danmark

FIND ZONTA

Zonta har klubber overalt i landet. Klik på klubber og læs mere om den klub, der er tættest på dig.

ET NETVÆRK AF KVINDER

Zonta er en af verdens førende kontakt- og serviceorganisationer for kvinder. Zonta styrker kvinder overalt i verden gennem serviceprojekter og er talerør for kvinders rettigheder.

Læs mere om os på siderne her.

Faktaboks om Zonta

TILMELDING TIL LANDSMØDE 2018
Forside kvinden DK

På vej til Japan

I slutningen af juni rejser repræsentanter fra alle Danmarks Zonta-klubber til Yokohama i Japan for at deltage i Zonta Internationals verdensconvention. Convention holdes hvert 2. år, og det er der, det besluttes, hvilke internationale projekter, der skal have økonomisk støtte fra Zonta i de kommende år.

Vi gør en forskel for piger og kvinder

Fritse Meyer, Aarhus II

Fritse Meyer har været en del af Zonta Aarhus siden 2001, både som ordinært medlem, formand og deltaget i bestyrelsesarbejde af flere omgange. Igennem årene har hun har været medansvarlig i planlægning og udførelse af Zonta Aarhus ll’s store konferencer; ’Støt Mønsterbrydere – At blive set gør en forskel’ og Zonta-Zornig projektet ”Exitprogram for udsatte kvinder og børn”.

Konferencerne har bl.a. bidraget til at skabe en større synlighed om, hvor man kan finde hjælp, når kvinder udsættes for vold. Ved siden af arbejdet for Zonta er Fritse indehaver af Events m.m., Ceremonimester i Classic Race Aarhus samt formand for Meyerdonationen.

Fritse Meyer er en engageret ildsjæl, der med sin professionelle baggrund og kendskab til erhvervslivet samt via sit private netværk bruger alle de muligheder, hun har til at hjælpe udsatte børn og unge i vores samfund. Hun har været med til, gennem sit arbejde med Zonta Aarhus ll, at gøre en forskel for mange udsatte børn og unge kvinder i og omkring Aarhus. Det kræver energi, overskud og gå på mod, som hun finder og bruger konstruktivt på et godt formål.

Hun udtaler selv om årsagen til at være i Zonta …: Jeg er med i Zonta, fordi vi gør en forskel for piger og kvinder, der ikke har været så heldig i livet, som jeg har. Jeg brænder mest for det lokale, for det vi kan gøre for pigerne og kvinderne i vores lokalsamfund, og derfor er jeg også glad for, at vi har en international organisation bag os, som tager sig af at koordinere det internationale arbejde”.