79 kunstnere udstiller på Kvinder & Kunst 2016

 

79 kunstnere og kunsthåndværkere er klar til at vise billedkunst, skulpturer, kunsthåndværk, unikatekstiler og smykker, når Zonta Hillerød inviterer til udtillingen Kvinder & Kunst 2016. I år kan udstillingen fejre 10 års jubilæum.

 

Udstillingen foregår i weekenden den 12. og 13. november i FrederiksborgCentret, begge dage klokken 10-16. Officiel åbning lørdag kl. 11 af direktør for Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot, Mette Skougaard.

Ligesom tidligere år vil der være café og amerikansk lotteri med flotte sponsorerede præmier, herunder værker fra nogle af de udstillende kunstnere. Lørdag kl. 13 og 15 vil duoen Crazy Heart underholde.

 

Overskuddet fra udstillingen går til Hillerød Kvindecenter, Støtteforeningen for Alexandra Kollegiet, hvor de enlige, unge mødre får en donation til en Christianiacykel. Desuden gives støtte til Foreningen mod Pigeomskæring og til Zonta Internationals projekter.

 

Formålet med ’Kvinder og Kunst 2016’  er  at præsentere et bredt udsnit af  kvindelige kunstnere inden  for forskellige kunstarter.  Zonta Hillerød ønsker, at udstillingen skaber  kontakt mellem kunstnere og købere, ligesom vi håber,  at weekenden kan være med til at udvikle og udvide netværk mellem kvindelige kunstnere.

 

Zonta er en international organisation for kvinder, der arbejder for at styrke kvinders status på bl.a. det uddannelses- og sundhedsmæssige område gennem hjælpeprojekter. Organisationen støtter både lokalt, nationalt og internationalt.  I de seneste år har penge fra ’Kvinder og Kunst’ støttet: Mødrehjælpen i Hillerød, Hillerød Kvindecenter, Pigebordtennis og  ’Bydelsmødre’ samt foreningen ’GirlTalk’, der rådgiver unge piger, som har selvværdsproblemer. Internationalt støtter

Zonta kvindeprojekter i samarbejde med FN.

 

Kontaktperson Zonta Hillerød: Marianne Knudsen 2424 0128

 

Billedere af kunstnere og værker findes på: https://www.facebook.com/kvinderogkunst/