Sprogcenteret Hellerup

Indkaldelse til februarmøde i Zonta København III
Tirsdag, den 28. februar 2017, kl. 17.50 Sprogcenter Hellerup
Sankt Lukasstiftelsen, Bernstorffsvej 20 C, 2900 Hellerup

Zonta III København skal på virksomhedsbesøg hos vort helt nye medlem, Lisbeth Parm, der er direktør på Sprogcenter Hellerup – hvor vort chartermedlem, Jeanette Oppenheim, i øvrigt er mangeårig formand for bestyrelsen.

Under sloganet Lær dansk. Hurtigt, nemt og effektivt. vil Lisbeth fortælle om Sprogcenter Hellerup, der med over 2000 kursister er det største sprogcenter nord for København.

”Kunderne” er udlændinge, der skal lære dansk. Eleverne tilbydes danskundervisning af højt kvalificerede lærere både på dagskurser, om aftenen og online på over 170 forskellige hold, så der er ingen undskyldning for ikke at kunne deltage i danskundervisningen.

Men hvem er det, der går til danskundervisning? Hvor kommer de fra? Hvad undervises der i? Hvem underviser? Hvordan undervises der? Hvad koster det? Og meget mere, som Lisbeth vil fortælle om. Der er mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Vi mødes præcist kl. 17.50, så vi kan nå en hurtig rundvisning, inden Sprogcentrets elever bemander sig undervisningslokalerne.
Kl. 18.30 bydes til bords – buffet tilberedt af en af Sprogcentrets tidligere lærere på delikate råvarer. Sprogcentret donerer vinen.

Kaffe og kage serveres ved mødestart, hvor vi har bedt Lisbeth om at genoptage traditionen med max 15 minutters ”egoforedrag”, hvorefter Lisbeth vil berette om Sprogcenter Hellerups virke og aktiviteter. Aftenens program forventes at slutte kl. ca. 21.30 med formandens informationer til medlemmerne.

Tilmelding/afbud skal ske til Nina Rancke-Madsen senest torsdag, den 23. februar, kl. 12.00 på telefon 36 44 73 18 eller på mail nina.svend@mail.tele.dk.
Gæster er velkomne. Som sædvanlig skal der betales 250 kroner pr. gæst ved overførsel af beløbet til vor konto i Nordea, reg.nr. 5501 – kontonummer 6268315304 – senest torsdag den 23. februar.

Er der sidste øjebliks frafald, bedes I orientere Nina, selv om det ikke regnes for rettidigt afbud. Mange hilsener og på gensyn
Lisbeth, Birgitte og Jane

Mere praktisk info:
Lokale: Vi skal være i lokale D og E i stueetagen i Kastanjehuset. Følg skiltene!
Parkering: Der er en del gratis parkeringspladser foran Sankt Lukasstiftelsen med indkørsel fra Tuborgvej eller Bernstorffsvej.


Begivenhedsdetaljer

  • Date: