Zonta International

Zonta International er en organisation, der overalt i verden arbejder for kvinders rettigheder og ligestilling. Med mere end 30.000 medlemmer i mere end 1.200 klubber i 67 lande, giver medlemmerne over hele verden deres tid, kompetencer og støtte til lokale og internationale serviceprojekter og scholarship programmer med det formål at styrke kvinder og være fortaler for kvinders rettigheder.

Zonta blev stiftet i 1919 i Buffalo. Zonta International’s hovedkvarter ligger i dag i Chicago. Zonta er opbygget som en international organisation med en valgt bestyrelse, ZI Board. Convention, der afholdes hvert andet år (i lige år), er Zonta Internationals øverste besluttende organ.

Zonta er globalt opdelt i 30 geografiske distrikter. Hvert distrikt ledes af en governor og en distriktsstyrelse. Danmark tilhører distrikt 13, der består af Island, Norge, Litauen og Danmark.

Læs mere om Zonta International her.

Læs mere om Zonta District 13 her.