Distrikt 13 fejrer Zontas 100-års jubilæum.

Denne korte fremstilling af Zontas historie bygger på almindelig kendte historiske fakta, på offentliggjort Zonta materiale samt egne optegnelser.

En særlig tak til PIP Margit Webjörn for ideen om en kort historie på modersmålet og for hendes udkast.

København, november 2019

Eva Nielsen, Zonta klub København II,
medlem af ZI Centennial Anniversary Committee 2010-2020.

 

 

Kort version af Zonta Internationals historie

Diskussionen om kvinders rettigheder og stilling i samfundet tog fart i 1800-tallet.
I revolutionsåret 1848 blev den første konference om kvinders rettigheder holdt i Seneca Falls i USA.

”Clara Raphael – tolv breve” udkom i Danmark i 1850, hvor den indvarslede kvindebevægelsen og udløste en hel litterær fejde. Den begyndende industrialisering ændrede livsmønstret. 1857 vedtoges loven om ugifte kvinders myndighed. I 1869 udkom John Stuart Mills bog: ”On the Subjection of Women”. Den udkom allerede samme år på dansk med forord af Georg Brandes. Den organiserede kvindebevægelse startede med dannelsen af Dansk Kvindesamfund in 1871. Universitetet blev åbnet for kvinder i 1875, og diskussionen om kvinders valgret intensiveredes. 1915 fik danske kvinder valgret og blev valgbare til rigsdagen (Folketing og Landsting). 1922 vedtoges loven om gifte kvinders myndighed.

Zonta dannes

I USA dannedes de såkaldte ”NGO”s Non-Governmental Organizations.
Organisationer bestående af lokale klubber, som ønskede, at stærke borgere skulle være med til at sætte deres præg på samfundsudviklingen side om side med regeringen og lokale myndigheder. Rotary og Lions for mænd og Zonta for kvinder så dagens lys.

1919–1929

Den 8. november 1919 dannede 9 klubber The Confederation of Zonta Clubs ved et møde i Buffalo i staten New York, USA. Primus motor var journalist og forfatter Marian de Forest, charterpræsident i Buffalo klubben. Mary E. Jenkins, publicist og medlem af klubben i Syracuse, blev valgt til organisationens præsident. Vedtægterne blev vedtaget, og man valgte at kalde organisationen Zonta. Ordet stammer fra en Sioux-indiansk dialekt. Det betyder: troværdig, en man kan stole på.

Zontas første Convention, organisationens højeste myndighed, fandt sted i New York i 1921. Man blev enige om, at Zontas formål skulle være: At gøre organisationen større, samt at fremme professionalismen blandt kvinder og kammeratskabet blandt medlemmerne.

Zonta fik sin første sekretær i 1924, og hovedkontoret flyttede i 1928 til Chicago. Organisationen udviklede et klassifikations-system. For at organisationen kunne påvirke samfunds-udviklingen skulle medlemmerne have ledende stillinger indenfor professionerne eller i offentlige eller private virksomheder. En klub måtte kun have et medlem fra hver klassifikation for at sikre bredden i organisationen.

Der blev dannet klubber i Canada. Og ved Convention 1926   blev vedtægterne ændret, så der kunne dannes Zonta klubber uden for Nordamerika.

Energiske og entusiastiske Zonta medlemmer organiserede nye klubber; for det meste i USA; tre Zonta-medlemmer foretog en venskabsrejse til Europa i 1929 for at sprede budskabet om Zonta.

Zonta klubberne arbejdede på at påvirke kvinders arbejdsvilkår, og man ydede bistand til nødlidende kvinder og børn i Tyrkiet og til piger i Serbien.

1930 – 1945

Denne periode prægedes først af den store depression, dernæst af anden verdenskrig. Zonta voksede langsommere i denne periode, men udvidede sine formål og sit territorium. I Europa dannedes en klub i Wien i 1930 og en i Hamburg i 1931.

I 1940 havde Zonta 6 distrikter med i alt 4.300 medlemmer.

Convention 1930 vedtog navneændring til Zonta International, ZI, og udvidede formålet:

Work for the advancement of understanding, goodwill and peace through a world of fellowship of executive women, women in business and professions united in the Zonta ideal of service.

Convention 1935 tilføjede endnu et formål:
Improve the legal, economic and professional status of women.

1944 fik formålsparagraffen denne ordlyd:
Improve the legal, political, economic and professional status of women.

Et program med stipendier inden for rum- og flyteknik blev startet i 1938 til minde om Zonta-medlem og flypioner Amelia Earhart, som forsvandt i 1937 under en flyvning rundt om jorden.

Under krigen måtte man aflyse to Conventions. Zonta arbejdede for fred og et uformelt serviceprojekt blev startet for at støtte kvinders krigshjælp i Storbritannien.

I 1935 dannedes to Zonta klubber i Norden: en i København og en i Stockholm. 1937 dannedes Aalborg Zonta klub og i 1941 så en klub dagens lys i Reykjavik.

De danske Zonta pionerer i København var redaktør Esther Göthe, direktør Else Illum, MF Gerda Mundt, mag.art. Aslaug Møller og leder af vævestuen Emilie Trolle.

Fra krigens slutning til 1962

Efter krigen blev Tyskland og Østrig besat af de sejrende magter og Europakortet kom til at se meget anderledes ud på grund af det ”jerntæppe”, der delte området i Vesteuropa og Østeuropa, der var domineret af USSR. Nye stater blev skabt i Mellemøsten. Indien, Pakistan og Indonesien blev selvstændige lande. Korea og Vietnam blev begge delt i to; efter borgerkrigen blev Kina delt i Folkerepublikken Kina og Taiwan.

Folkenes Forbund, oprettet i 1919, havde ikke formået at forhindre verdenskrigen; det blev afløst af en ny organisation: Forenede Nationer, FN, med en struktur (Generalforsamling og Sikkerhedsråd), der skulle gøre organisationen stærkere end dens forgænger.

Zonta International var en af de NGO-er, som var repræsenteret ved FNs åbningsmøde i San Francisco i 1945. ZI har lige siden støttet FNs arbejde.

The Commission on the Status of Women, CSW, blev oprettet I 1946 først som en underkommission, men på grund af danske Bodil Begtrups indsats blev den en kommission i sin egen ret. Kvindekommissionen, CSW, mødes hvert år i marts. Den har 45 medlemmer og medlemskabet går på omgang mellem medlemslandene.

Efter krigens afslutning voksede Zonta og blev en mere aktiv organisation. I 1956 havde organisationen mere end 12.000 medlemmer i 379 klubber i 14 lande.

Det første formelle internationale serviceprojekt blev vedtaget for perioden 1946-48: Action for World Peace.  Zonta ville opmuntre og uddanne sine medlemmer til aktivt at deltage i samfundet, både nationalt og internationalt

1952 vedtog organisationen det næste projekt: Friendship Project. Formålet var at styrke erhvervsmæssig og kulturel udveksling mellem medlemmer i forskellige lande.

Det var de samme tanker, der prægede klubberne internt. Mange medlemmer var de første kvinder i deres stillinger (dommere, overlæger, rektorer) og indbyrdes støtte var vigtig for dem.

I 1952 blev det også vedtaget at afholde Convention hver andet år i stedet for hvert år.

Klubberne i Europa lå spredt og tilhørte ikke noget distrikt. Det første nordiske Zonta møde blev holdt i København i 1947. Man vedtog at mødes årligt på skift i de nordiske lande. Første Europæiske møde blev holdt i Zürich i 1955.

1962 blev de nordiske lande Distrikt XIII med 31 klubber.
De øvrige europæiske lande blev Distrikt XIV.

1960erne og 1970erne

60erne og 70erne var en meget interessant tid for kvinder. Indira Gandhi blev premierminister i Indien, Golda Meir i Israel. Der opstod protestbevægelser, hvoraf nogle var meget radikale. Feminismen blev etableret og flere mænd begyndte at støtte kvindernes krav.

Advokat Helvi Sipilä, medlem af Helsinki Zonta klub, blev valgt til præsident for Zonta International 1968-70, den første fra et land uden for Nordamerika.

Hun repræsenterede Finland i FN og blev i 1972 vicegeneral-sekretær. Den første kvinde på det niveau. Hun var leder af FNs første verdenskongres for kvinder i Mexico City i 1975, og tog initiativ til UNIFEM, FNs udviklingsfond for kvinder, nu en del af UN Women.

1979 vedtog FN the Convention on the Elimination of All Forms of Discrimination of Women, CEDAW.

Indtil nu det vigtigste dokument om kvinders menneske-rettigheder.

Zonta fortsatte med at vokse. I Helvi Sipiläs præsidenttid blev der dannet klubber i fem lande i Afrika.

I perioden 1970-72 så syv klubber i Asien dagens lys. 1974 kunne atten klubber i Australien og New Zealand danne distrikt XVI.

Der oprettedes mange klubber i Sverige og Finland. Også i Norge og Island oprettedes klubber. Først i 1978 oprettedes København Zonta klub II; den banede vejen for flere klubber i Danmark.

Ambitionerne inden for service voksede på samme måde. Zonta skulle ikke fortsætte med traditionel velgørenhed men arbejde langsigtet med at hjælpe kvinder til at hjælpe sig selv. Klubberne blev opfordret til at donere penge til de fælles internationale projekter vedtaget på Convention, ikke blot til egne klubprojekter.

1980erne

I 1980erne var den internationale politik kompliceret. Vietnam krigen stoppede i 1973, men den kolde krig og rustningskapløbet fortsatte. Sovjet invaderede Afghanistan. Efter Mao Zedongs død skete der ændringer i Kinas økonomiske politik. Shahen af Iran blev væltet i 1979, og der opstod en langvarig krig mellem Iran og Irak.

Udviklingen af velfærdssamfundet i Europa, først og fremmest i Norden, betød, at ny lovgivning forbedrede kvindernes stilling.

FNs anden verdens konference for kvinder fandt sted i København i 1980 og den tredje i Nairobi 1985.

På grund af væksten i organisationen stod Zonta over for nye organisatoriske og økonomiske problemstillinger, som medførte forandringer.

I perioden 1978-80 flyttede Zonta International til et nyt kontor i Chicago og fik ny administrerende direktør.

Siden starten af Zonta havde distriktsguvernørerne været en del af den internationale bestyrelse, der i 1982 bestod af 25 personer. Dette ændredes i 1986, så den internationale bestyrelse kom til at bestå af 11 medlemmer, der alle blev valgt på Convention. Kontingentet til ZI blev hævet flere gange.

For at kunne forvalte servicemidlerne på en professionel måde oprettedes i 1985 Zonta International Foundation, ZIF, med sin egen bestyrelse. Man anså det for fordelagtigt for organisationer som Zonta at eje sine egne lokaler, og i 1986 købte Zonta en bygning i Chicago. Zonta International Foundation stod som den formelle ejer.

Det store Distrikt XIII blev ved Convention i 1986 delt i tre distrikter. Finland blev Distrikt 20, Sverige blev Distrikt 21. Danmark, Island og Norge forblev Distrikt 13.

Ved Convention 1988 i Helsinki, den første afholdt i et nordisk land, ændredes de internationale vedtægter for at gøre det muligt for mænd at blive medlemmer. Også Rotary ændrede sine regler, så kvinder kunne optages.

1990erne

Berlinmuren faldt i 1989, og Tyskland blev genforenet det følgende år. Det varede ikke længe før alle de østeuropæiske lande havde folkevalgte regeringer. Sovjetunionen brød sammen og erstattedes af Rusland og flere andre selvstændige stater. Efter voldsomme krigshandlinger blev Jugoslavien delt i flere lande. Der var krig i Somalia og flere lande i Afrika. I Sydafrika ophævedes apartheid, og der indførtes en ny forfatning. I Kina knuste magthaverne en fredelig demonstration for demokrati.

Sovjets sammenbrud og urolighederne i Afrika førte til handel med kvinder (trafficking) i stor skala.

FN fejrede sit 50-års jubilæum i 1995 og holdt en fjerde verdenskonference for kvinder i Beijing. Mange Zonta medlemmer deltog med `Folake Solanke, den først ZI-præsident fra Afrika, i spidsen. Hun gav Zontas Internationals perspektiv et markant løft; det lykkedes hende at få foretræde for FNs generalsekretær Boutros Boutros-Ghali; hun argumenterede bl.a. for at FN i højere grad skulle anerkende NGOernes arbejde.

Zontas medlemstal toppede i midten af 1990erne med ca. 36.000 medlemmer; herefter blev organisationen, på linje med andre lignende organisationer, ramt af en medlemstilbagegang, som man forsøgte at modarbejde bl.a. ved at forenkle kravene til medlemskab af klubberne. Der blev startet mange klubber i de nye lande; nogle måske for hurtigt.

Distriktsinddelingen blev ændret i 1990. Australien og New Zealand fik 3 distrikter, det samme gjorde Asien. Latinamerika fik 2. I 1994 blev det meget store europæiske distrikt D 14 delt i: D 14, D 27, D 28, D 29 og D 30, efter en model, der ikke fulgte statsgrænser. For at kunne påvirke opinionen og samarbejde med nationale organisationer svarende til Kvinderådet i Danmark opstod de nationale Zonta forbund, der ikke er en del af den officielle Zonta struktur. De findes i Tyskland, Frankrig, Schweiz og Italien.

Klubberne i de baltiske lande blev inkluderet i de nordiske distrikter: Klubber i Estland kom til at tilhøre Finland (D 20) fra 1991, klubber i Letland kom til at tilhøre Sverige (D 21) fra 1993 og klubber i Litauen blev en del af D 13 sammen med Danmark, Norge og Island fra 1994.

Efter mange revisioner af de internationale vedtægter vedtog Convention 1990 i Dallas, Texas, et sæt totalt reviderede vedtægter. Ifølge disse blev Zontas vigtigste formål nu:

To improve the legal, political, economic, educational, health (from 1994) and professional status of women.

Tiden efter årtusindeskiftet

De vestlige demokratier havde oplevet en rolig tid; det ændredes brat den 11. september 2001, hvor to fly fløj ind i World Trade Center i New York og Pentagon i Washington.

USA og dets allierede invaderede Afghanistan og hjælpe-organisationer blev evakueret. Irak blev invaderet i 2003. Religiøse og etniske modsætninger i regionen forværredes.

En finanskrise med virkninger i det meste af verden startede i USA i 2008.

Det såkaldte ”Arabiske Forår” 2010 førte til omvæltninger og krig, som kulminerede i Syrien. Migration forårsaget af krig og store skel i økonomien er blevet stærk forøget. Global opvarmning og andre miljøproblemer er kommet til og ses nu som de store trusler.

Kvinderne har med tiden fået en stærkere stilling i verden, men reaktionære kræfter har fået et opsving, der rettes mod kvinders rettigheder.

Zonta International har forsøgt at styrke organisationen ved at forenkle arbejdsmetoderne, reducere omkostningerne og introducere moderne kommunikationsteknologi.

I 2002 ændredes det gamle klassifikationssystem, der ikke længere svarende til det moderne arbejdsmarked, til et nyt system svarende til ILOs. En ny hjemmeside så dagens lys og magasinet ”The Zontian” fik ny form, men også færre trykte numre.

Kontingentet til Zonta International er blevet forhøjet, så det også omfatter administrationen af ZIF, hvis indtægter ubeskåret går til service, samt giver mulighed for opbygning af en reserve-kapital

Ved jubilæet har Zonta ca. 29.000 medlemmer i 63 lande.

De nordiske lande er blevet mere aktive og har nomineret kandidater til mange internationale poster, herunder i komiteerne. Göteborg var vært for Convention 2002.

En række ZI-præsidenter kom fra de nordiske lande: Margit Webjörn 2002-2004 (Sverige), Beryl Sten 2008-2010 (Sverige), Maria José Landeira Oestergaard 2014-2016 (Danmark) og Sonja Hönig Schough 2016-2018 (Sverige). Forskellige spørgsmål kom til at præge deres præsident tid. Her er nogle eksempler: Margit arbejdede for advocacy og fik trafficking på Zontas program. Et planlagt serviceprojekt i Afghanistan blev efter 11. september angrebet erstattet af et mindre, der gennemførtes af en lokal organisation. Beryl forstærkede relationerne til FN, og Zonta kunne påvirke detaljer i de projekter, vi støtter. Zontas økonomi tvang hende også til at træffe meget svære beslutninger; Zontas egen bygning blev sat til salg. ZIF købte nogle mindre kontorlokaler, men beslutningen blev ikke godkendt af ZI. ZIFs bestyrelse blev nedlagt og en vedtægtsændring for ZIF betød, at ZI-bestyrelsen nu også er ZIF- bestyrelse. Både Zontas bygning og de nye kontorer blev solgt og Zontas hovedkontor flyttede til lejede lokaler, hvor huslejen var mindre, i Oak Brook, en forstad til Chicago. Maria José fortsatte arbejdet med at fremme advocacy. Både hun og Sonja har på forskellig måde forsøgt at effektivisere arbejdet og øge antallet af medlemmer, bl.a. ved nye typer af medlemskab.

Service and Advocacy

Zonta har en lang tradition for service, såvel international som lokal.

Zonta er en af FNs vigtigste samarbejdspartnere blandt NGO-erne; Zonta har i stigende grad benyttet sig af møderne i CSW (FNs kvinde kommission)

I 1983 fik Zonta Consultative Status i Europarådet; fra 2005 har Zonta Participatory Status. Zonta var aktivt medvirkende ved Istanbul Konventionens tilblivelse. Det er den mest vidtgående Convention on Preventing and Combating Violence against Women and Domestic Violence.

De nordiske lande var i lang tid ikke særlig optaget af service; på grund af velfærdssystemet følte man ikke noget behov. Med øget interesse og viden om omverdenen voksede interessen for de internationale projekter, som besluttes på Convention.

Blandt projekterne kan nævnes:

1962 – 1976 Vocational and Teacher Training Center for Women in Ramallah, Jordan, det første projekt som gennemførtes af et FN-organ
1982 – 1988 The Well Water Project in Sri Lanka, som befriede kvinder fra hele tiden at skulle hente vand; det var konkret, let at forklare og derfor populært
1998 – 2002  Prevention of Female Genital Circumcision in Burkina Faso, et problem som først aktualiseredes i Zonta ved en resolution fra Sverige
2000 – 2004    Eliminating Maternal and Neonatal Tetanus in Nepal, som gav mange kvinder vaccination mod stivkrampe og oplysning om fødsler
2000 – 2004  Reinventing India, Preventing Violence Against Women and Girls, et projekt med flere elementer, som gav resultater, men var vanskeligere at forklare
2002 – 2006  Bosnia and Herzegovina Anti-Trafficking Community Mobilization Project, som støttede grupper og individer; målet var at opbygge lokal modstandskraft.
2008 – 2010  Prevention of Mother-to-Child Transmission of HIV in Rwanda, som oprettede mødre klinikker og gav støtte til selvforsørgelse i samarbejde med landets regering.
2016 – 2020 Let Us Learn Madagaskar, som bidrager til pigers uddannelse i et af jordens fattigste lande.

Vold mod kvinder er et globalt menneskeligt og samfundsmæssigt problem som engagerer Zonta

klubber over hele jorden. Convention i Paris 1998 vedtog Zonta International Strategies to Eradicate Violence against Women and Children, ZISVAW, som et permanent program. Det er blevet udviklet således, at midler nu gives til ZISVAW projekter på samme måde som til internationale serviceprojekter.

Aktuelt projekt er:

2018 – 2020   Ending Child Marriage, som støtter indsatser for at gøre en ende på børneægteskaber i 12 lande i Afrika og Asien.

Zontas permanente uddannelsesprogram for kvinder omfatter nu

  • Amelia Earhart Fellowship Awards til doktorander inden for rum- og flyteknik,
  • Jane M. Klausman Scholarships til studier i økonomi
  • Young Women in Public Affairs Awards (YWPA) til unge kvinder i gymnasiealderen.

Og som et foreløbigt projekt (2018–2020)

  • Young Women in Technology

Klubbernes lokale service projekter har varieret meget over tid afhængigt af økonomiske, politiske og kulturelle forhold i de respektive lande. Mere praktisk hjælp forekommer også, f.eks. hjemmebesøg og sprogtræning samt uddeling af pakker med udstyr til brug ved fødsler.

Zonta betragtede sig længe som en serviceorganisation. Men det blev efterhånden klart, at Zonta i højere grad var nødt til at påvirke lovene, lovenes implementering og befolkningens syn på kvinders stilling i samfundet og forbedring af kvinders vilkår. Ikke alle så med velvilje på dette skifte. Advocacy blev forvekslet med lobbyvirksomhed, som for mange har en negativ klang, men her ved 100 års -jubilæet er holdningspåvirkning almindeligt accepteret i organisationen, fordi det drejer sig om at forbedre vilkårene for halvdelen af jordens befolkning og dermed almenvellet.

En milepæl blev nået i 2017, da Zonta medlemmer fra hele USA samledes i Washington DC til anmeldt besøg på de respektive senatorkontorer med velforberedte dagsordener.

Zontas holdningspåvirkning udføres på alle Zonta niveauer:

  • Internationalt gennem ZI, først og fremmest i relation til FN
  • Nationalt, gennem distrikter og areas
  • Lokalt, gennem klubber og grupper af klubber.

Convention 2010 i San Antonio, Texas, besluttede at starte kampagnen ’Zonta Says NO to Violence Against Women’. Det er siden blevet en tilbagevendende begivenhed hvert år i november over hele verdenen.

Convention 2006 i Melbourne, Australien, besluttede at formulere Zontas formål således:

To improve the legal, political, economic, educational, health and professional status of women at the global and local level through service and advocacy.