Landsmøde 2020 i Hillerød er aflyst på grund af coronasituationen

Landsledelsen – både afgående og indkommende – har sammen med planlægningskomiteen i Zonta Hillerød besluttet, at aflyse landsmødet d. 11.-13. september 2020 i Hillerød. Efter at have fulgt regeringens udmeldinger om den faseopdelte genåbning af samfundet, mener landsledelsen og arrangørerne fra Zonta Hillerød, at der meget tæt på landsmødet vil være så stor usikkerhed om afstands- og forsamlingsregler og tilbagevenden til arbejdspladserne for nogle og endda risiko for en tilbagerulning af visse dele af genåbningen, at der må forventes færre tilmeldinger til landsmødet, end vi ønsker os, og i det hele taget en usikkerhed helt hen mod september, som vil gøre det vanskeligt at planlægge og gennemføre det landsmøde, som vi alle jo allerhelst vil have, men som vi ikke ved, om vi vil kunne gennemføre.

Vi afholder et en-dags landsmøde senere på året, formentlig i november, men det kommer der nærmere besked om.