Besøg i Ørstedsparken med København I

Heldigvis er det næste klubmøde lige om hjørnet, og vi er i dén grad optimister og tror på skønt sommervejr tirsdag den 8. juni, hvor vi derfor atter inviterer til en guidet tur i Ørstedsparken – og denne gang med efterfølgende spisning på en restaurant i nærheden. Altså under tag.

På turen i parken vil vores guide bl.a. introducere os til monumentet af Natalie Zahle og fortælle historien om en kvinde, der om nogen kæmpede for kvinders ret til uddannelse og selvstændighed. Turen er på cirka to kilometer med flere stop undervejs og tager 45-60 minutter.

Efter rundturen går vi som nævnt til en restaurant i nærheden. Der arbejdes pt. på at finde et egnet sted, så vi langt om længe kan hygge os sammen ‘i virkeligheden’ efter utallige online-møder.

Både i parken og på restauranten skal vi naturligvis overholde de gældende coronarestriktioner, og i skrivende stund betyder det bl.a., at man skal have et gyldigt coronapas for at kunne deltage i middagen.

Også denne gang er der mulighed for kun at tilmelde sig den guidede tur. Den koster 100 kr., som betales direkte til Lene

Tirsdag den 8. juni 2021 kl. 17.30 – 21.30

Mødested: Hjørnet af Nørre Voldgade og Linnésgade, København

17:30 -ca. 18:30              Guidet rundtur i Ørstedsparken

19:00-ca. 21:30               Middag og networking på restaurant i nærheden

Pris for deltagelse:          300 kr. inkl. guide og middag

Pris KUN for guidet tur:  100 kr.

Da vi ikke har set hinanden længe og glæder os til at være sammen igen, er mødet kun for medlemmer af Zonta København I.

 


Begivenhedsdetaljer

  • Date: