Zonta Roskilde inspirerer til Talk Town på lørdag

Lørdag den 22. februar kl. 15.40, Roskilde Festival Højskole, Basgangen 20, 4000 Roskilde.

Når kvinders engagement styrker andre kvinder.

Zonta Roskildes 32 ressourcestærke kvinder gør en forskel for tusindvis af piger og kvinder verden over.  Engagement, handlekraft, netværk og fællesskab er nøgleordene når de med deres meget forskellige kompetencer løfter og skaber forandring for kvinder på både lokalt-, nationalt og internationalt plan.

Bliv inspireret når Zonta Roskilde fortæller om klubbens mange aktiviteter, projekterne de har støttet igennem årene, netværket og hvorfor det frivillige arbejde gør en forskel og giver mening.

Zonta styrker kvinder fordi det gør en forskel at tage ansvar.

Der er mulighed for at stille spørgsmål og møde flere af medlemmerne fra Zonta Roskilde.

Hvad er Talk Town?

Talk Town er en folkelig debatfestival; en samtaleby om køn, ligestilling og feminisme. Et forum for dialog på tværs af faglig og personlig erfaring. Et sted for nysgerrighed, netværksdannelse og dialog.

Festivalen er aktørbaseret i stil med folkemødet på Bornholm. Talk Town fungerer som en tværfaglig, social og kulturel ramme for organisationer, erhvervsliv, foreninger, græsrødder, aktivister, uddannelsesinstitutioner, engagerede borgere og internationale meningsdannere m.fl., hvori de kan bidrage med netop deres mærkesager.

Festivalen udspringer af Danmarks værtsskab for konferencen Women Deliver i 2016.

Talk Towns formål er at skabe en platform for netværk og dialog, hvor der er plads til uenighed og forskellige perspektiver, der kan mødes på kryds og tværs, men som alle peger ind i samme hovedvision; ligestilling.

Talk Town Roskilde 21. – 22. februar på Roskilde Festival Højskole.

Det er gratis at deltage i størstedelen af programmet.

Se hele programmet og læs mere om festivalen på hjemmesiden http://talktown.dk/roskilde2/

På gensyn lørdag den 22. februar kl. 15.40, Roskilde Festival Højskole, Basgangen 20, 4000 Roskilde.