Kvindernes internationale kampdag markeres hvert år 8. marts.

Kvindernes internationale kampdag markeres hvert år 8. marts.

Her kan du blive klogere på hvorfor:

Tanken om en international kampdag for kvinder blev født i København i 1910 på en socialistisk kvindekongres.
Idéen blev fremsat af den tyske kvindesagsforkæmper Clara Zetkin på et stort kvindemøde arrangeret af Socialistisk Internationale i København 26. og 27. august. Kongressen blev holdt på Jagtvej 69 i København.
99 kvinder fra 17 forskellige lande deltog, herunder 33 kvinder fra Danmark.
Danske Nina Bang var blandt arrangørerne af den konference, der vedtog at gøre 8. marts til kvindedag. Nina Bang blev senere verdens første kvindelige minister.
I første omgang var det valgret for kvinder, som var hovedformålet med kampdagen. Danske kvinder fik kommunal valgret i 1908 og lige valgret med mænd i 1915.
Fra 1921 har dagen været markeret 8. marts. Inden da var det en søndag tæt på 8. marts, hvor kvinderne havde fri.
Frem til 1969 blev dagen overvejende markeret i socialistiske lande, men det år begyndte en gruppe såkaldte nyfeminister på Berkeley University i USA også at bruge dagen til at slås for ligeret.
Med den nye kvindebevægelse blev 8. marts-traditionen genoptaget. I FN’s kvindeår i 1975 blev dagen officielt udnævnt til at være kvindernes internationale kampdag.
Det betyder, at FN siden 1975 har opfordret verdens nationer til at markere dagen.
I 2017 mente 75 procent af de adspurgte i en global rundspørge, at kvinder fortsat lider under både social, politisk og økonomisk ulighed. Rundspørgen blev udført af det britiske analyseinstitut Ipsos Mori.
Og i Danmark viser en opgørelse fra Danmarks Statisk (DST), at andelen af folkevalgte kvinder i Folketinget, regeringen, byråd og regioner fortsat er i undertal
Ligeledes viser tal fra DST fra 2017, at der findes 350.000 bestyrelsesposter og direktørstillinger, hvoraf 17 procent er besat af kvinder.


Begivenhedsdetaljer