Zonta siger nej til vold mod kvinder – Farverig festforestilling til fordel for DANNER krisecenter

Det bliver et festfyrværkeri for alle sanser, når Zonta København I inviterer alle interesserede til forestilling i Hofteatret. Selvom anledningen er alvorlig – nemlig at støtte op om ”Zonta says NO” – Zonta Internationals  kamp mod vold mod kvinder, der globalt foregår i tæt samarbejde med UN Women.

Formålet er at samle penge ind til støtte for voldsramte kvinder, og en lang række kendte personligheder stiller gratis op for at støtte projektet. Det betyder, at publikum i de historiske rammer både kan høre  om Hofteatrets historie, høre astrofysikeren Anja Cetti Andersen fortælle om stjernestøv,  opleve de tre divaer Marilyn Monroe, Marlene Dictrich og Liza Minelli rulle sig ud på de skrå brædder og meget mere. TV-vært Ole Stephensen sørger for at binde indslagene sammen som aftenens konferencier.

Danmark har i de senere år ikke blot ydet bidrag til den lokale bekæmpelse af vold mod kvinder, men også bidraget internationalt. Det er sket gennem donationer af indsamlede midler til internationale projekter, hvor Zonta International arbejder tæt sammen med UN Women. Og det er sket ved, at Zonta International har haft en dansk præsident, metallurg Maria Østergaard fra Haldor Topsøe, som sammen med en række andre danske Zonta medlemmer har doneret rigtig meget frivillig arbejdstid til Zontas kamp mod vold. Arrangementet her sker i regi af Maria Østergaards klub, Zonta København I.

Mere præcist er programmet, med TV-vært Ole Stephensen som konferencier

 

  • Velkomst v/ Zonta Danmarks Areadirector, tandlæge Lisbeth Løvenov
  • Inspektør Mikael Kristian Hansen fortæller os om Hofteatrets historie
  • Cand jur., kogekone og forfatter Maria Grønlykke læser op fra sin seneste bogudgivelse ”Hundrede års kvindsomhed”.
  • Astronom og astrofysiker ved Dark Cosmology Centre Københavns Universitet Niels Bohrs institut, Anja Cetti Andersen fortæller om ’Stjernestøv’.
  • Koncertsangerinde Signe Asmussen underholder med kendte sange og arier, akkompagneret af pianist Knud Rasmussen
  • Skuespiller Adam Schmidt har en Karen Blixen monolog
  • Skuespillerne Zofia Kahtrine Hedvad, Hege Fuglesang og Helen Ann Buemann går på scenen som de tre divaer Marilyn Monroe, Marlene Dietrich og Liza Minelli
  • I pausen serveres Claus Meyers delikate kanapeer. Hver gæst får fire stk. samt et glas hvidvin doneret af Annelise Ladegourdie eller vand og lidt sødt. Derudover lotteri om en lang række donerede gaver, bla.. fra perlegrader Kira Kampmann

 

Fakta: Festforestilling, lørdag 10 september 2016 kl. 16.15 til kl.19.30 på Hofteatret, Christiansborg Ridebane 10, 1218 København K. Pris: 450,00 kr. Tilmelding til Eva Niederstebruch, ecn2900@mail.tele.dk senest den 2. september. Betaling via mobilepay 28569961.

13938444_1795538860659103_3468796591995225067_n
Skuespillerne Zofia Kahtrine Hedvad, Hege Fuglesang og Helen Ann Buemann går på scenen som de tre divaer Marilyn Monroe, Marlene Dietrich og Liza Minelli

FAKTA om Zonta København I, Zonta Danmark og Zonta International.

Zonta er et spændende nationalt og internationalt business netværk med sigte på at sikre kvinders rettigheder overalt i verden. Desuden er Zonta en uafhængig international NGO organisation, der arbejder tæt sammen med UN Women i en række projekter verden over.

Zonta har ca. 30.000 medlemmer fordelt på mere end 1.200 klubber og 63 lande.

Zonta har 22 klubber i Danmark og godt 600 medlemmer, fordelt på mere end 100 forskellige erhverv. Zonta klubberne i Danmark støtter de store internationale Zonta projekter, men har også selvstændige nationale og lokale projekter.

Den første Zonta Klub blev stiftet i Buffalo, USA i 1919.

Den første Zonta Klub i Danmark blev stiftet i København i 1935 og hedder nu København I. Udover at være den ældste klub i Danmark er den også den største, med 60 medlemmer.

Zonta arbejder på at:

  • forbedre og styrke kvinders stilling uddannelsesmæssigt, økonomisk, politisk, juridisk og sundhedsmæssigt
  • skabe bedre karrieremuligheder for kvinder i erhvervslivet
  • forhindre vold mod kvinder og handel med kvinder til sex og slavearbejde

Zonta Danmark