Derfor er den gule rose blevet et symbol for kampen for ligestilling

Zonta Rose Day falder sammen med Kvindernes Internationale Dag den 8. marts. Det er en dag til refleksion over det verdensomspændende frivillige arbejde, der udføres af Zonta-medlemmer for at forbedre kvinders vilkår.

Udover at være smuk, har den gule rose dog også en rig symbolsk historie. Den gule rose er fx den eneste rose, der ikke er symbol for romantisk kærlighed. På Shakespeares tid havde den gule rose endda en negativ klang. Gennem århundrederne har den symbolske betydning af den gule rose imidlertid udviklet sig til dens nuværende symbolik. I dag betyder den gule rose venskab, glæde og omsorg. Det formidler varme, glæde og hengivenhed.

Den gule Zonta-rose

Der er dog en anden mulig grund til, at den gule rose blev valgt som symbol for Zonta International, eftersom den var symbolet på suffragist-bevægelsen i USA.

Zonta blev grundlagt i Buffalo New York i 1919. I midten af 1920 havde suffragist-bevægelsen, efter årtiers arbejde fra de amerikanske suffragister, fundet en måde hvormed man kunne få Kongressen til at godkende det foreslåede 19. ændringsforslag til forfatningen. Dette forslag ville give kvinder stemmeret – med tilslutning fra den afgående præsident Woodrow Wilson (som ikke havde støttet den, før den blev nødvendig som en del af krigsindsatsen i 1. Verdenskrig).

Washington var netop blevet den 35. stat ud af de 36, der var nødvendige for den forfatningsmæssige ændring gennem ratifikation af kvinders valgret. I sommeren 1920 blev Tennessee den 36. stat til at ratificere den 19. ændring af USA’s forfatning, der giver kvinder ret til at stemme.  Problemet var, at mens i alt 35 stater havde stemt for at ratificere, var 36 stater nødvendige for ratificering. Suffragisternes og nationens øjne vendte sig mod Tennessee, den eneste tilbageværende stat, der ikke havde afvist ændringen på det tidspunkt. Mange andre stater havde givet deres kvinder stemmeret, men uden Tennessee virkede chancen for at nå de tre fjerdedele af de stater, der kræves for at ændre forfatningen, usandsynlig.

Alle lovgivere og enhver politisk bevidst borger vidste, at hvis Tennessee godkendte det 19. ændringsforslag, ville den lange kamp for kvinders valgret lykkes. Mere end 70 suffragist-grupper begyndte at lægge pres på Tennessee guvernør, Albert H. Roberts, der blev betragtet som en anti-suffragist. Han indkaldte til en særlig samling den 9. august 1920 på Nashville Hermitage Hotel, der blev hovedkvarter for både suffragister og anti-suffragister. Her havde medlemmer af Tennessee-lovgivningen lavet en kodeks, der afslørede deres tilsigtede stemme for offentligheden. De, der var anti-suffragister, bar en rød rosenknop i deres revers, mens pro-suffragisterne bar en gul  rose.

En ung 24-årig politiker, Harry T. Burn, bar en rød rose for at lade resten af ​​de statsmænd, der var magtfulde anti-valgretskræfter, vide, at han var på den “rigtige” side. Han mor skrev nu et berømt brev til ham, hvori hun formanede ham om at “være en god dreng” og hjælpe suffragisterne. Da afstemningen fandt sted, ændrede han sin stemme, og suffragisterne vandt. Han sagde senere: “Jeg vidste, at en mors råd altid er det sikreste for en dreng at følge, og min mor ville have mig til at stemme for ratificering. Jeg satte pris på det faktum, at en mulighed som sjældent kommer til en dødelig mand for at befri 17 millioner kvinder fra politisk slaveri, var mit.”

Hvis ’rose-koden’ ikke havde eksisteret, ville ratificeringen måske ikke være blevet vedtaget i mange år endnu. Man kan forestille sig, at de tidlige Zontians, der havde oprettet deres klub blot halvandet år tidligere, læst om begivenhederne i Tennessee og adopterede den gule rose som Zontas symbol. De kunne se, at rosen ville være en passende repræsentation – noget meningsfuldt for stærke og professionelle kvinder, der ville støtte menneskeheden gennem samarbejdsindsat.

På Kvindernes International Dag den 8. marts opfordres Zontians over hele verden til offentligt at omdele gule roser eller genstande, der bærer billedet af gule roser, ledsaget af information om Zonta International og spørgsmål vedrørende forbedring af kvinders vilkår, lokalt, nationalt og globalt.