Stjernestøvforskeren Anja C. Andersen fylder 60 år

Anja C. Andersen er professor i astrofysik og offentlighedens forståelse for naturvidenskab – og hun brænder for sit fag, både hvad angår forskning og formidling. Men hun er også levende interesseret i rigtig mange andre ting end sit forskningsområde – stjernestøv – og netop derfor har hun gennem årene været i stand til at skabe en bred folkelig interesse for naturvidenskabelig forskning gennem indslag i nyhedsreportager, foredrag, bøger, podcasts og teaterforestillinger.

Anjas interesse for astronomi begyndte i 7. klasse, og da familien kort efter flyttede til Saudi-Arabien for en to-årig periode, fik hun foræret en stjernekikkert, som hun brugte flittigt i de klare saudiske nætter. Allerede som studerende holdt hun populære foredrag om astronomi, og hun blev tidligt sporet ind på at forske i stjernestøv, hvor hun er med i det internationale samarbejde om at kortlægge hvordan støv dannes i universet og hvilken indflydelse det har for planetdannelse og universets udvikling helt tilbage fra dets begyndelse.
Hun har på nuværende tidspunkt været forfatter eller medforfatter til 17 bøger – fx ”Livet er et mirakel” sammen med præsten Anna Mejlhede og populærvidenskabelige børnebøger som ”Pigen, der ville have en anden fødselsdag” og ”Pigen, der ville give sin mor en stjerne” sammen med forfatter Inge Duelund-Nielsen.

Hun har også skrevet mere end 120 populærvidenskabelige artikler og står bag podcast-serien ”Videnskab fra vilde hjerner” med 79 afsnit i samarbejde med Mette Holbæk og serien ”Flyvendetallerken” med 98 episoder, i samarbejde med Frederik Dirk Gottlib.

Som mor til to for tidligt fødte tvillingepiger fik hun et langt studieforløb og blev også opmærksom på de barrierer, der kan rejse sig for kvindelige forskeres karrierer, og har lige siden været stærkt engageret i kompleksiteten omkring ligestilling. Hun var i mange år forperson for netværket ”Kvinder i fysik” og har i flere runder deltaget i Københavns Universitets ”Rector’s Task Force for improving diversity in academia”, og er nu med i Akademiet for de Tekniske Videnskabers diversitetsudvalg og aktiv i den international NGO Zonta, som arbejder for at afskaffe børneægteskaber og sikre uddannelse til piger og kvinder verden over.

Hun er i det hele taget utrolige flittig og engageret – hun sparer ikke sig selv, men rejser rundt og holder foredrag over hele landet i mange forskellige sammenhænge og til vidt forskellige målgrupper. I en årrække er det blevet til i gennemsnit 2.5 taler om måneden, og hun bliver også regelmæssigt, 2-3 gange om måneden, interviewet af journalister til TV, radio og aviser om astrofysik, rumteknologi og kvinder i videnskab.

Anja C. Andersen bryder også nye veje for naturvidenskabsformidling gennem et samarbejde med skuespillere, musikere, fotografer og forfattere, kunstnere og filmfolk. Hun har fx samarbejdet med den islandske sanger Bjørk om app’en Biophilia, hvor folkeskoleelever kan lære om musik med et naturvidenskabeligt twist, og var en af initiativtagerne til den naturvidenskabelige julekalender, Kometernes Jul, der blev vist på TV 2 i december 2021.

Hun har modtaget i alt 21 hæderspriser – senest fik hun Rungstedlundprisen overrakt af Dronning Margrethe i 2024, og i 2022 modtog hun Hørups Debatpris i Politikens Hus. Tidligere har hun modtaget bl.a. Ebbe Muncks Hæderspris og H.C. Ørsted Medaljen i sølv, Mathilde Prisen fra Dansk Kvindesamfund og Danmarks Radios Rosenkjærpris. Både fagligt og formidlingsmæssigt har hun gennem årene bestredet mange tillidshverv, i de senere år blandt andet for det Europæiske Forskningråd (ERC) og det europæiske samarbejde om det store observatorium i Chile, European Southern Observatory. Sidst men ikke mindst bør nævnes, at hun siden 2017 har været med i spidsen for Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU), som i 2024 fejrede 200-års jubilæum med hende som præsident.

I sin formidling spænder hun vidt også i den forstand, at hun ikke kun formidler sin egen forskning eller sit eget forskningsfelt indenfor astrofysikken, men langt bredere dele af fysikken. Meget spændende bliver det naturligvis, når hun er på sit eget område, hvor hun udover det rent faktuelle også lykkes med at formidle en god forståelse af hele den videnskabelige arbejdsproces, og hvordan man som forsker til tider må starte forfra med nye hypoteser, når observationer viser noget andet end det man først troede.

Engagementet i astrofysik deler hun med sin mand, irskfødte Darach Watson, der også arbejder på Niels Bohr Institutet. Tilsammen har de i alt 5 nu voksne børn, og et enkelt barnebarn på 2 år.